Om Hverdagsfloorball

Hverdagsfloorball er et hold primært for begyndere og lettere øvede, spillere der har haft skade eller efter graviditet skal i gang igen samt for personer, hvor træningstiden om eftermiddagen passer bedre ind i ens dagligdag end holdene om aftenen.

Holdet er for seniorer typisk over 16 år, og holdet er et mix hold af kvinder og mænd. Ellers er der ingen krav til fysisk form, erfaring osv. Klubben har det udstyr, der er nødvendigt for at komme i gang, og vi gør vores ypperligste for at nye hurtigt får føling med spillet og synes det er sjovt at spille floorball.

Selve træning starter torsdag kl 16:00, hvor bander sættes op. Der spilles på ”små” baner på tværs af hallen, således der spilles 3 mod 3 – gerne med udskiftning. Dette giver et intenst spil, giver mange boldberøringer og gør det let at komme i gang uanset form og tidligere erfaring.

Der er plads til tre baner ved siden af hinanden i 10-4 arena, og alt efter hvor mange der er til træning, spillernes forskellige niveau samt ønske til at prøve flere modstandere, opstilles der baner til dette formål.

Opsætning af baner er hurtigt – når man lige hjælper hinanden. Efter træning overtager børneholdene banerne. Er man deltager på Hverdagsfloorball holdet er man velkommen til at gæste og prøve de andre hold.

 

 

Træningen:

Træningstider:

Torsdag kl. 16:00 - 17:15 i 10-4 Arena

Koordinator

Brian Husum
Assisterende
Henning Sejer Jakobsen