Herreholdet er det ældste hold i klubben og startede officielt 2001 i Højboskolens Gymnastiksal (havde tre år inden trænet på Bakkeskolen), og holdet består af både helt nye spillere, let øvede og mere øvede.
For at træne på holdet skal man være fyldt 16 år, men ellers er der ingen krav til fysisk form, erfaring osv. Klubben har det udstyr, der er nødvendigt for at komme i gang, og vi gør vores ypperligste for at nye hurtigt får føling med spillet og synes det er sjovt at spille floorball.
Selve træning starter tirsdag og torsdag kl. 20:30, hvor vi deler os op i hold og spiller en gang intens floorball. Periodevis er der træningsøvelser, men der er normalt ingen opvarmning eller instruktion (varmer selv op). Nye sættes ind i regler, spillestil og grundlæggende forhold, og vi forsøger at sikre at floorball i Hørning er fedt for alle.
Torsdag starter træningen kl. 19:30, hvor der er fællestræning for Herrer og damer ligesom nogle U17 spillere er med i starten.
Hørning Floorball Klub har tilmeldt Øst Kyst Turnement, en turnering med 10 klubber i området. Kampene ligger hen over året og er et ekstra tilbud for interesserede. Ellers arrangeres træningskampe for nye, og faktisk kommer mange nye ret hurtigt til at spille kampe (hvis man vil).
Dette er et ekstra tilbud for dem, der har lyst, men det er helt frivilligt om man vil være med. Nogle vil spille mange kampe og udgør "stammen" på holdet, nogle kan overse en eller flere gange, nogle vil måske bare komme og kigge på kampene og nogle bare træne som motionist (ca. 1/3 vælger dette). Alt er helt OK og uanset om man deltager i kampe eller ej træner alle herrespillere sammen tirsdag og torsdag.
Vi anser floorball som en særdeles effektiv, sjov og social motionssport, hvor dem der vil kan få et ekstra kick med kampe. Da det primært er en motionssport er træninger rettet mod motion og det at lære at spille sjov floorball (giver bedst motion), og vi spiller hele sæsonen kun afbrudt af de tider hvor hallen er lukket.
For Øst Kyst Turnement, kampprogrammet samt stillingen vist i særskilt billede, klik HER.